OBS: Forløbet er fuldt booket – det er ikke muligt at tilmelde sig længere.

Learning Factory 17:
Den hybride erhvervsskole

Kender du ikke til CIU’s Learning Factories? Læs mere her

Hybrid undervisning er undervisning, der foregår med deltagere både fysisk og online samtidig og ‘på lige fod’.

Efter covid-19-pandemiens nedlukninger og erhvervsskolernes omlægning til online undervisning, er der kommet større fokus på erhvervsskolernes brug af online læring, herunder hvordan undervisningen kan foregå både fysisk og online samtidig.

Denne undervisning har sine tekniske og didaktiske udfordringer, men har samtidig store potentialer som f.eks. at inkludere elever, der ellers har svært ved at deltage (sygdom/geografi etc.)

I denne Learning Factory vil vi gå i dybden med at udforske emnet og finde frem til de tekniske og didaktiske setups, der passer til lige netop den enkelte deltagers/skoles kontekst. Hør mere om forløbet i videoen herunder.

Målgruppe
Forløbet henvender sig til alle ansatte på erhvervsskolerne, som ønsker at arbejde videre med skolens digitale undervisningstilbud og undersøge/udvikle hybride undervisningsformer.

I er velkomne til at deltage flere fra samme skole i et forløb, og det kræver ingen specifikke tekniske forudsætninger at deltage – både nybegyndere og superbrugere kan få gavn af forløbet. Tilmeld dig her.


Formål
Formålet er at blive i stand til at levere en god hybrid undervisning, hvor alle elever føler sig som en del af undervisningen – lige meget om de er online eller fysisk til stede. Deltagerne på denne Learning Factory udvikler et ‘produkt’, som f.eks. kan være et hybridt anlagt undervisningsforløb eller et generelt koncept for skolens/deltagerens hybride undervisning.


Hvorfor denne Learning Factory?
CIU ønsker at bidrage til, at erhvervsskolerne til stadighed afprøver og udvikler nye digitale muligheder til gavn for eleven, skolen og sektoren som helhed.


Læringsudbytte
Viden om:

  • hvad hybrid undervisning er
  • tekniske løsninger på hybrid undervisning
  • didaktiske designs af hybrid undervisning

Færdigheder i:

  • at bruge skolens tekniske setup til den hybride undervisning
  • at udvikle undervisningsforløb til brug i hybrid undervisning

Kompetencer til:

  • at inddrage hybride undervisningsformer i relevante sammenhænge
  • at vurdere kvaliteten af den hybride undervisning

 

Vigtige datoer
Forløbet består af fire fabriksdage:
Datoer er den 31. august, 28. september, 2. november og 7. december 2021. Der er mulighed for at deltage online på de to midterste mødegange.

Derudover er der tre online sparringsmøder mellem fabriksdagene på en times varighed:
Datoer er den 15. september, 20. oktober og d. 10. november 2021.

 

Frikøb og arbejdstimer
CIU tilbyder frikøb på 30 timer pr. Learning Factory pr. skole. Derudover forventes det, at skolen selv bidrager med minimum 30 ekstra timer i forløbet. Vi anbefaler, at skolen afsætter 70 timer i alt til forløbet inkl. frikøb, da det samlede antal timer i forløbet varierer til både mindre og mere, alt efter projektets størrelse.

 

Forløb
Et Learning Factory-forløb egner sig i særlig grad til, når skolen gerne vil have støtte til at gennemføre et udviklingsprojekt. Fabriksdagene består af inspirationsoplæg og arbejde med eget projekt. Deltageren skal være indstillet på at tilegne sig nye færdigheder på egen hånd i perioderne mellem fabriksdagene.


Produkt
I en Learning Factory udvikler deltageren et produkt. Produktet kan her være at beslutte skolens tekniske setup eller at udvikle et selvvalgt undervisningsforløb, der egner sig til hybrid undervisning. Der er mange muligheder, og dine egne idéer er meget velkomne.

Produktet bruges på egen skole og formidles i CIU’s digitale katalog til inspiration og brug for andre skoler. Se tidligere deltageres udviklede produkter her.

 

Tilmelding
Der er få pladser tilbage på forløbet, der nu fordeles efter først-til-mølle-princippet. Tilmeld dig her

  • Se også vores anden Learning Factory i efteråret 2021 om digital feedback her.
  • Læs mere om Learning Factory-formatet her.
Søren Krebs Møller

Har du spørgsmål til Learning Factory 17?

Søren Krebs Møller
Specialkonsulent i CIU

 

Hvad mener tidligere deltagere?
I en midtvejsevaluering foretaget af EVA vurderer stort set alle respondenter, at deres skole har fået et relevant udbytte af deres deltagelse i en Learning Factory. Heraf er det næsten halvdelen, som vurderer, at skolen i høj grad har fået et relevant udbytte.

Mød tidligere deltagere i videoen herunder, og hør om deres, skolens og elevernes udbytte. Find flere videoer her.

Gå tilbage til forsiden her.