Ledernetværk i EUD

Invitation til netværk for ledere
CIU har etableret et netværk for uddannelsesledere, mellemledere, team- og afdelingsledere osv. i EUD med ansvar for ledelse og særlig interesse for pædagogisk it, herunder implementering- og forankringsdimensionen.
Indholdet i møderne fastlægges i samarbejde med deltagerne i netværket og vil afspejle ledernes aktuelle behov og udfordringer, samt sikre at lederne er opdaterede på den it-pædagogiske og it-didaktiske udvikling i relation til ledelse. Formålet med netværket er:
• At inspirere og kvalificere lederne til at sætte en it-pædagogisk dagsorden på egen skole, som fremmer en hensigtsmæssig anvendelse af it i undervisningen
• Videndeling på tværs af skoler med henblik på at skabe nye løsninger på fælles udfordringer
Praktisk info
Målgruppe: Ledere med særlig interesse for pædagogisk it på erhvervsskoler.
Mødefrekvens: Som udgangspunkt 2 fysiske møder og 2 online møder årligt.
Vil du være med? Netværket er gratis, og du kan tilmelde dig via linket herunder.
Eksempler på møder i netværket
Tema: Kompetenceudvikling
Målet med mødet er, at du går derfra med fire nye forskellige forslag til, hvordan du på din skole kan lykkes endnu bedre med at få alle lærere med på det digitale A-hold. Se hele programmet for netværksmødet her.
Tema: Den hybride skole
Hvad er online og hybride læringsrum? Hvilke udfordringer og potentialer er der ved den hybride skole? Og hvordan får vi det hybride setup til at fungere i praksis? Det er nogle af de spørgsmål, som vi i fællesskab skal blive klogere på, når vi bl.a. får besøg af Christian Dalsgaard, ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet. Se hele programmet for netværksmødet her.
Tema: Læringsdata for ledere
Data er lig med indsigt og magt, og læringsdata er bestemt ingen undtagelse, men at kunne lede erhvervsuddannelser med øget anvendelse af læringsdata kræver datakapacitetsopbygning, systematik og governancestrukturer, hvilket Jan Christensen fra NCE introducerer og guider os igennem til mødet.
Direkte fra praksis fortæller digital projektleder Bo Størup Nielsen fra Viden Djurs bl.a. om skolens erfaringer med brugen af live data. Se programmet for netværksmødet her.
Læs også
• Vores udbud af mini-Learning Factories til skoler
• Find inspiration til undervisningen her
• En oversigt over alle CIU’s netværk
Opdateret 30.03.2023
Til forsiden