Videndelingsgrupper om it i undervisningen og EUD

Videndeling og erfaringsudveksling er vigtige elementer for at sikre endnu bedre undervisning. Alligevel bliver dette potentiale ikke udnyttet nok, viser en rapport udarbejdet af Rambøll for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Særligt erfaringsudvekslingen fra faglærer til faglærer på forskellige erhvervsskoler er begrænset. Derfor får du her CIU’s favorit videndelingsgrupper, hvor der er rig mulighed for at dele viden, erfaringer samt tips og tricks med engagerede undervisere fra andre erhvervsskoler.

 

Videndelingsgrupper i Microsoft Teams
It i undervisningen på EUD

Denne videndelingsgruppe Microsoft Teams er for undervisere og konsulenter på erhvervsuddannelserne. Formålet er at fremme videndeling af f.eks. materialer, praksisnær undervisning, it-didaktiske løsninger og erfaringer for at inspirere hinanden og få endnu mere faglig værdi ind i undervisningen – for din, elevernes og EUD-sektorens skyld.

Der allerede findes mange forskellige videndelingsgrupper derude, men da EUD adskiller sig markant fra mange andre uddannelser, er det gruppens mål at opbygge et stort netværk, hvor der er mulighed for at dele erfaringer, materiale og løsninger, der retter sig særligt mod erhvervsuddannelserne. Gruppen administreres af CIU. 

Bliv medlem af gruppen her.

 

VR og AR på EUD

Denne videndelingsgruppe Microsoft Teams er for alle, der interesserer sig for virtual- og augmented reality i undervisningen på erhvervsuddannelserne. Brug den for eksempel, når du finder noget nyt og spændende, der kunne være interessant for andre – eller brug den, hvis du har konkrete spørgsmål, mangler inspiration eller vil høre andres erfaringer med VR og AR i undervisningen. Gruppen administreres af CIU.

Bliv medlem af gruppen her.

 

Videndelingsgrupper på Facebook
Erhvervspædagogisk Netværk

Denne Facebook-gruppe er for alle med interesse for erhvervsuddannelserne, bl.a. lærere, ledere, virksomhedsledere, faglige udvalg, forskere m.m. Her har du mulighed for at mødes, dele viden, debattere, stille spørgsmål eller bare skrive, hvad du nu har på hjertet. Dagligt er der spændende nyt fra bl.a. gruppens administrator, lektor Jan Bisgaard fra NCE, om bl.a. it i undervisningen på erhvervsuddannelserne i gruppen med knap 800 medlemmer. 

Tilmeld dig gruppen her.

 

Netværksgruppe: Erhvervspædagogik – UCN

Formålet med denne Facebook-gruppe er at skabe videndeling, øget dialog og samarbejde om erhvervsuddannelserne og det erhvervspædagogiske område. Gruppen henvender sig til både lærere og ledere på erhvervsskoler, hvor der deles nyheder, inspiration og erfaringer om undervisning og pædagogisk praksis i EUD.

Bliv en del af gruppen her.

 

It og undervisning

Denne gruppe henvender sig ikke udelukkende til erhvervsskolerne, men den er bestemt stadig værd at blive medlem af. Facebook-gruppen “It og undervisning” er en videndelingsgruppe med over 4000 medlemmer. Her deler undervisere fra forskellige uddannelsesinstitutioner viden og sparrer med hinanden. Derudover gives der mange gode og sjove eksempler på it-brug i undervisningen. 

Bliv en del af gruppen her.

 

BONUS: Netværk i EUD

It-pædagogisk netværk på erhvervsuddannelserne: Netværket er for pædagogisk personale, såsom it-pædagogiske konsulenter, hvor målet er at skabe erfaringsudveksling, inspiration og løbende opkvalificering. Netværket er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Netværk for ledere på erhvervsuddannelserne: Netværket er for uddannelsesledere, mellemledere, team- og afdelingsledere osv. i EUD med ansvar for ledelse og særlig interesse for pædagogisk it. Målet med netværket er at inspirere, kvalificere og understøtte videndeling på tværs af skoler. Netværket er gratis, og du kan tilmelde dig her.

 

Kender du andre gode videndelingsgrupper? Så del dem meget gerne med os i kommentarfeltet herunder eller på post@ciuud.dk 

 

SE OGSÅ 

Gå til katalogforsiden
Gå til CIU’s forside

Sidst opdateret 21. marts 2022