Dato / Tid

24. januar 2024 - 25. januar 2024

Kl. 8:00 - 16:00

Sted

AM Learning Lab Herningsholm
Lillelundvej 21
7400 Herning

Dette 2-dages kursus i 3D-print er skræddersyet til dig, som er faglærer og ønsker at lære om FDM-print og hvordan du kan undervise i det på din erhvervsskole

Kursusbeskrivelse:
Dette 2-dages kursus i 3D-print er skræddersyet til dig, som er faglærer og ønsker at lære om FDMprint,
og hvordan du kan undervise i det på din erhvervsskole. I løbet af kurset vil du lære om
forskellige 3D-printteknologier og deres fordele og ulemper. Du vil også lære at samle, justere og
indkøre en 3D-printer, installere et slicer-program, og indstille forskellige materialers
printparametre. Vi vil også komme ind omkring emner som DfAM (Design for Additive
Manufacturing) og sikkerheds- og arbejdsmiljøregler, så du kan undervise dine elever sikkert og
effektivt i 3D-print på FDM-printere. Efter kurset vil du være i stand til at undervise dine elever i
grundlæggende 3D-printteknologi og hjælpe dem med at designe og producere deres egne 3D
printede emner.

 

Kursets format:

Kurset løber over 2 dage, foregår i AM Learning Labs rammer, og består af en vekslen mellem
teori og praktiske øvelser. For hver anden deltager fra samme erhvervsskole udleveres et styk
usamlet 3D-printer, som vil indgå i undervisningens praktiske øvelser. Efter kursets afslutning
tilfalder 3D-printeren de pågældende deltagers erhvervsskole til videre træning og
undervisningsbrug. Kursisterne skal selv medbringe laptop til brug i undervisningen (kursisterne
skal have rettigheder til selv at installere software på laptoppen)

 

Forplejning og overnatning:
Det vil mod betaling være muligt for kursets deltagere at købe en forplejningspakke bestående af
morgenmad, frokost samt eftermiddagskaffe til 205 kr. pr. dag. Ligeledes vil det være muligt at
indlogere sig på skolehjemmet i forbindelse med kurset. For yderligere information kontakt
Kasper Moesgaard – kmo@herningsholm.dk

Nils Erik Hedegaard

Tilmelding til

Nils Erik Hedegaard
Specialkonsulent