Dato / Tid

13. september 2021 - 17. september 2021

Kl. 8:00 - 16:00

Sted

Efter aftale

Tilbuddet er ganske gratis og finansieres af VIDENSCENTER FOR AUTOMATION OG ROBOTTEKNOLOGI. - I kan booke eventet til afholdelse på jeres skole alle dage i denne uge.

3D print – innovation, bæredygtighed, produktion og værdiskabels 3D-print – eller additive manufacturing teknologien – er det store, nye dyr i åbenbaringen, og teknologien stormer frem. Hver dag ses spændende eksempler på nye designs, produkter og produktionsløsninger, hvor 3D-print har spillet en væsentlig rolle i design og fremstillingsprocessen. Der printes i kunststoffer, keramiske materialer og ikke mindst i metaller.

Flere og flere fremstillingsvirksomheder retter blikket mod 3D-print nu og i de kommende år. Virksomhederne ser de nye muligheder, som 3D-print/AM–teknologi giver. 3D-print sætter helt nye standarder for design og fremstilling af produkter med komplekse emnegeometrier og detaljer, som ellers har været vanskelige at fremstille på traditionelle måder.
Ligeledes åbner 3D-print nye og rationelle muligheder i produktionsprocessen, hvor 3D-print af komplekse hjælpeværktøjer, f.eks. fiksturer, kølekanaler og skærehoveder giver helt nye muligheder. Nøgleordene, når vi taler om AM/3D printteknologierne, er; innovation, bæredygtighed, produktion og værdiskabelse

Industriteknikereleverne – fremtidens faglærte industriteknikere – og 3D-printtekniker
Industriteknikereleverne er fremtidens faglærte medarbejdere. Eleverne kommer i stadig større omfang i berøring med 3D-print enten som printteknikere ved den spåntagende efterbearbejdning, i designfasen eller i samarbejdet med kunden.

3D-printshop for elever
Derfor vil VIDENSCENTER FOR AUTOMATION OG ROBOTTEKNOLOGI gerne tilbyde dine industriteknikerelever at deltage på 3D-printshop, hvor vi vil introducere eleverne til 3D-print/ additive manufacturing teknologien

Printshop – ”Vi printer fremtidens emner”

På 3D-printshoppen introduceres eleverne for additive manufacturing (AM), eller måske mere mundret og på ”godt dansk” introduceres eleverne for 3D-print. Eleverne får kendskab til forskellige printteknologier, printmuligheder og printmaterialer med fokus på metal og plast. Eleverne ser forskellige designmuligheder og print af prototyper. Vi arbejder med ‘fra CAD til 3D-model’, vi kigger på forskelle mellem spåntagende bearbejdning, efterbearbejdning og besparelser, tid, penge og grøn omstilling og miljø.

3D-print hands on – plug and print

På printshoppen printer vi ”fremtidens emner”. Eleverne får mulighed for at opleve 3D-printprocesserne hands on for på printshoppen printer i plast.

3D-printshoppen henvender sig primært til industriteknikerelever på GF2 og hovedforløb.

Elever på beslægtede uddannelser er naturligvis også velkomne.

Printshoppen har en varighed på ca. 4 timer.

Nils Hedegaard

For mere information eller booking så kontakt:

Nils Hedegaard
Specialkonsulent
Søren Steffensen

For mere information eller booking så kontakt:

Søren Steffensen
Uddannelsesleder