Udviklingsprojekter, understøttende netværk og teknologikurser

Det er nogle af de ting vores nye konsulent Sidsel skal arbejde med.

Her kan du lære hende lidt bedre at kende:

Kort om mig

Jeg ser frem til at indtage konsulentrollen og bringe min erfaring som konsulent i spil hos Videnscenteret. Jeg kommer fra nogle udviklende år i Middelfart FabLab, hvor jeg har undervist både undervisere og elever, samt skabt materiale til praksisnær teknologiforståelse ud fra Makerspace værkstedet.

Jeg er uddannet ingeniør og har herefter en Cand. it. i Produktdesign fra Syddansk Universitet.

Igennem mit arbejdsliv har jeg fundet min styrke i arbejdet med netværksfacilitering, brugerinkluderet produktudvikling, samt integration af produktionsteknologier i undervisningen.

Dette vil jeg tage i brug når vi arbejder videre med Videnscenterets projekter.

Det ser jeg frem til

Personligt er innovation, samskabelse og praksisnært arbejde i højsædet når jeg arbejder med unge, uddannelse og udvikling – dette vil jeg bringe direkte ind i arbejdet som konsulent.

Jeg ser frem til at bringe min nysgerrighed og læringslyst ind i Videnscenteret, og glæder mig til at arbejde med ledere, undervisere og unge talenter på erhvervsskolerne.

Sidsel Dahl Knudsen

Har du spørgsmål?

Sidsel Dahl Knudsen
Konsulent