For første gang nogensinde blev DM i 3D print afholdt fysisk.

Det fandt sted som en del af HI-messen 2023, i Herning, og Videnscenter for Automation og Robotteknologi var med til at stable det på benene.

Deltagerne var elever fra erhvervsskoler i hele landet, som skulle igennem flere tekniske opgaver i løbet af de 3 dage. Eleverne kom fra forskellige uddannelser, og opgaverne havde bl.a. fokus på reparation af reservedele, at genskabe elementer ud fra oprindelige tegninger, at opsætte udstyr og gøre det klar til brug, samt at producere elementer på helt bestemte mål.

Inden konkurrencen gik i gang havde eleverne været i skarp træning hos Kasper Moesgaard, AM-specialist hos AM Learning Lab Herningsholm og Jesper Heltsen, Project Manager Additive Manufacturing hos Center for Industri. Det gjorde eleverne helt klar til de hektiske dage, og gav dem de bedste forudsætninger for at løse opgaverne.

Der blev kæmpet hårdt for at lave et flot setup på HI-messen, og det må man virkelig sige lykkedes – det var super fedt at opleve og publikum var også rigtig glade for både standen, og de kompetente mennesker der stod til rådighed med information omkring det hele.

På den sidste dag skulle vinderen kåres, og det var rigtig tæt løb! Efter en del votering gik sejren til to værktøjsmagere Manolo Folcarelli og Esben Molnit Ørum fra NEXT – UDDANNELSE KØBENHAVN.

Det blev arrangeret i samarbejde med Videnscenter for Automation og Robotteknologi (Nord)Videnscenter for Håndværk – Design & Arkitektur (VIHDA)MCH A/SHI Tech & Industry ScandinaviaCenter For Industri – CFIAM Learning Lab Herningsholm og Danish AM Hub.

 

Standen på HI-messen.
En af opgaverne eleverne skulle igennem.
Vinderne af DM i 3D print
Anne Cathrine Jensen

Forfatter

Anne Cathrine Jensen
Marketingmedarbejder