En håndfuld erhvervsskoler og markante virksomheder inden for robotteknologi var samlet til netværksdag, som Videnscentret lagde rammer til.

Camilla Tinggaard Hartmann-jensen er Area Sales Manager ved Robot Nordic og kontaktede Videnscentret og Syddansk Erhvervsskole, da hun fik idéen til arrangementet:
Jeg kom på idéen til en robotkonference på tværs af skoler, fordi jeg har oplevet et behov blandt erhvervsskoler for at dele viden og erfaringer med hinanden. Der mangler dette møderum og derfor bad jeg mit netværk om at støtte idéen, siger Camilla.

Videnscentret bidrog med viden og lagde sammen med Syddansk Erhvervsskole fysiske rammer til gode snakke og erfaringsudveksling imellem en masse inspirerende undervisere og elever med interesse for robotteknologi. TAK til faglærere fra Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Rybners, UCRS (Tidligere UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern) og Syddansk Erhvervsskole.

Tak til Bjarke Falk Nielsen, Henrik Gabs og Peter Eduard for at holde inspirerende oplæg om robotteknologi. TAK til alle virksomhederne, der støttede op om dette første initiativ – Eduard, NordicRobotics, DOBOT, SICK Sensor Intelligence og OnRobot for at fremvise deres produkter til undervisere og elever. Der kommer flere arrangementer med samme mål.