11 lærere fra Syddansk Erhvervsskole var igennem workshop om bæredygtighed og verdensmål i samarbejde med kursuscenter Ungdomsbyen.

”Super anvendelsesorienteret lige noget for håndværkere som os”, sådan lød kommentarerne fra 11 lærere i introafdelingen på Syddansk Erhvervsskole. De har alle været igennem en workshop om bæredygtighed og verdensmål.  Asbjørn Bjerregaard Ried fra kursuscenter Ungdomsbyen underviste med det formål at klæde erhvervsskolelærerne på med nye kompetencer. De fik inspiration til at kickstarte deres egen bæredygtige undervisning. Rammen var sat med FN’s verdensmål og praktiske eksempler på bæredygtighed og grønne kompetencer.

”Workshoppen var ligeså god, som jeg havde håbet på. Det fede var, at den undervisning deltagerne oplevede fra Asbjørn fra Ungdomsbyen er den samme, som de selv skal udøve over for eleverne. Lærerne fik altså lov til at se, hvordan man gør det.”
Nicolaj Duus Baadsgaard
Områdeleder på Syddansk Erhvervsskole