To stærke tilbud fra VIDENSCENTER FOR AUTOMATION OG ROBOTTEKNOLOGI
3D print - innovation, bæredygtighed, produktion og værdiskabelse
– 3D-printshop for industriteknikerelever på din skole
– 3D-printlounge for undervisere og uddannelsesledere
3D print – innovation, bæredygtighed, produktion og værdiskabelse
3D-print – eller additive manufacturing teknologien – er det store, nye dyr i åbenbaringen, og teknologien stormer frem. Hver dag ses spændende eksempler på nye designs, produkter og produktionsløsninger, hvor 3D-print har spillet en væsentlig rolle i design og fremstillingsprocessen. Der printes i kunststoffer, keramiske materialer og ikke mindst i metaller.
Flere og flere fremstillingsvirksomheder retter blikket mod 3D-print nu og i de kommende år. Virksomhederne ser de nye muligheder, som 3D-print/AM–teknologi giver. 3D-print sætter helt nye standarder for design og fremstilling af produkter med komplekse emnegeometrier og detaljer, som ellers har været vanskelige at fremstille på traditionelle måder.
Ligeledes åbner 3D-print nye og rationelle muligheder i produktionsprocessen, hvor 3D-print af komplekse hjælpeværktøjer, f.eks. fiksturer, kølekanaler og skærehoveder giver helt nye muligheder. Nøgleordene, når vi taler om AM/3D printteknologierne, er; innovation, bæredygtighed, produktion og værdiskabelse
Industriteknikereleverne – fremtidens faglærte industriteknikere – og 3D-printtekniker
Industriteknikereleverne er fremtidens faglærte medarbejdere. Eleverne kommer i stadig større omfang i berøring med 3D-print enten som printteknikere, ved den spåntagende efterbearbejdning, i designfasen eller i samarbejdet med kunden.
3D-printshop for elever
Derfor vil VIDENSCENTER FOR AUTOMATION OG ROBOTTEKNOLOGI gerne tilbyde dine industriteknikerelever at deltage på 3D-printshop, hvor vi vil introducere eleverne til 3D-print/ additive manufacturing teknologien
Printshop – ”Vi printer fremtidens emner”
På 3D-printshoppen introduceres eleverne for additive manufacturing (AM), eller måske mere mundret og på ”godt dansk” introduceres eleverne for 3D-print. Eleverne får kendskab til forskellige printteknologier, printmuligheder og printmaterialer med fokus på metal og plast. Eleverne ser forskellige designmuligheder og print af prototyper. Vi arbejder med ‘fra CAD til 3D-model’, vi kigger på forskelle mellem spåntagende bearbejdning, efterbearbejdning og besparelser, tid, penge og grøn omstilling og miljø.
3D-print hands on – plug and print
På printshoppen printer vi ”fremtidens emner”. Eleverne får mulighed for at opleve 3D-printprocesserne hands on for på printshoppen printer i plast.
3D-printshoppen henvender sig primært til industriteknikerelever på GF2 og hovedforløb.
Elever på beslægtede uddannelser er naturligvis også velkomne.
Printshoppen har en varighed på ca. 4 timer.
Print lounge for undervisere
I en god faglig dialog vil vi gerne dele vores viden og erfaring med 3D-print i metal og plast under teamet ”Hvordan arbejder vi med 3D-print i metal og plast, i uddannelsen – 3D i øjenhøjde med eleverne”
3D-print loungen henvender sig til undervisere og uddannelsesledere på erhvervsuddannelserne, som overvejer eller allerede arbejder med 3D-print i undervisningen.
Varighed ca. 2 timer eller efter behov.
VIDENSCENTER FOR AUTOMATION OG ROBOTTEKNOLOGI kommer ud på erhvervsskolerne
Vil I give eleverne mere viden om 3D-print, kommer vi gerne ud på jeres skole gennemfører en 3D-printshop for jeres elever – og eventuelt en 3D-printlounge sammen med underviserne.
I kan booke en printshop og lounge på jeres skole alle dage i ugerne 14, 15, 16, 36, 37 og 40.
Tilbuddet er ganske gratis for jer og finansieres af VIDENSCENTER FOR AUTOMATION OG ROBOTTEKNOLOGI