Robotsvejsning

På denne side kan du læse mere om projektet "Robotsvejsning" samt finde kontaktoplysninger på den projektansvarlige, i tilfælde af, at du har nogle spørgsmål.

Hvorfor
Tilbage i 2009 blev robotsvejsning en del af bekendtgørelsen for smedeuddannelsen, hvilket betød, at fremtidens smede skulle have kendskab til robotsvejsning. Og i dag mærker man stadig i industrien en øget efterspørgsel på medarbejdere med erfaring inden for både svejsning og det programmeringstekniske område. På den baggrund har EUC Nordvest etableret et teknologicenter med det nyeste udstyr, således at flere målgrupper kan blive helt opdateret på robotsvejsning og stå klar til den teknologiske fremtid inden for industrien.


Hvem
Den primære målgruppe for aktiviteten er smedeelever, som gennem valgfag kan specialisere sig i robotsvejsning og den teknologi, der ligger bag.

Eftersom at EUC Nordvest har etableret et helt teknologicenter, har de også mulighed for at tilbyde efteruddannelse og kurser inden for robotsvejsning. Samlet set tilbyder EUC Nordvest 7-8 ugers AMU-kurser inden for robotsvejsning. AMU-kurserne henvender sig både til medarbejdere, der tidligere har arbejdet med robotter, men også til dem, der ikke har.

Ligeledes udbød EUC Nordvest et tredages faglærerkursus i robotsvejsning i efteråret.


Hvordan
Som nævnt har EUC Nordvest etableret et teknologicenter med det nyeste udstyr inden for robotteknologi heriblandt en Panasonic-robot og en CoWelder, som er finansieret af Videnscenter for Automation og Robotteknologi (Nord).

Teknologicenteret har betydet, at EUC Nordvest har udviklet et nyt uddannelsesforløb, hvor elever kan få undervisning i nyt, topprofessionelt udstyr, hvilket er essentielt, når sådan udstyr bliver relativt hurtigt forældet. Det nye uddannelsesforløb giver EUD-smede mulighed for at vælge 8 ugers valgfag samt en erhvervsrettet påbygning i robotsvejsning. Smedeelever kan således få 12 uger til at fordybe sig i flere aspekter inden for robotsvejsning og ruste sig til et arbejdsmarked, hvor robotsvejsning kun kommer til at fylde mere og mere.

Har du spørgsmål?

Steen Bojsen JensenAfdelingsleder+45 3010 6576sbj@eucnordvest.dk