CAM-robot

På denne side kan du læse mere om projektet "CAM-robot" samt finde kontaktoplysninger på den projektansvarlige, i tilfælde af, at du har nogle spørgsmål.

Hvorfor
Omstillingsparathed er nærmest alfa og omega i enhver produktion, og særligt når det gælder storproduktion. Men industrirobotter kan være vanskelige at programmere.

Derfor har formålet med dette projekt med CAM-robotter været at finde ud af, hvordan man kan tegne og kode automatisk, således at en eller flere robotter hurtig kan omstille og effektivisere sin produktion.

På Mercantac havde man en industrirobot fra KUKA stående, og den blev sammen med softwaren SprutCAM omdrejningspunktet for projektet.


Hvem
Indtil videre har aktiviteten involveret Jesper Dideriksen, der er faglærer på Mercantec, og en gruppe hovedforløbselever på industriteknikeruddannelsen, som har været med til at lave setuppet for maskinen.

Erfaringen med softwaren på KUKA-robotter betyder, at man på sigt vil kunne udvide aktiviteten til at omhandle kurser til folk i industrien, som bygger noget op. Her er de oplagte faggrupper; automatikteknikere, smede og industriteknikere. Jesper vil gerne invitere relevante faglærere til et formiddagsmøde for at vise og fortælle om robotten og softwaren.


Hvordan
I samarbejde med hovedforløbselever på industriteknikeruddannelsen har Jesper Dideriksen lavet setuppet med robotten. Opgaven lød på, at eleverne skulle lave et setup, hvor det skulle være muligt for en robot at fræse en klods. I samarbejde har eleverne udarbejdet bud, som til sidst er mundet i det færdige setup. Denne projektbaserede undervisning har givet industritekniker-eleverne mulighed for at få teori i hænderne, når de eksempelvis skulle regne ud, hvor mange skær maskinen skulle have for kunne opnå målet.

Med den nye viden og erfaring med softwaren SprutCAM til KUKA-robotten kan man, efter at have tegnet en hel produktionslinje, programmere softwaren på sin computer, og efterfølgende køre det samlede program i automationslinjen på robotten. På den måde kan sammensmeltningen af automation og robotteknologi medvirke til en relativ hurtig omstilling i en given produktion.

Har du spørgsmål?

Nis SchrollUddannelsesleder+45 4250 2561nisc@mercantec.dk