Målgruppe

Diverse / Andet

Fagområde

Teknologi, Bryggeri og Transport

Varighed

4 timer 30 minutter

Uddannelse

Automatik- og procesuddannelsen

Procesoperatøruddannelsen

Industrioperatøruddannelsen

Industriteknikeruddannelsen

Elektrikeruddannelsen

Elektronik- og svagstrømsuddannelsen

Automation & Robotteknologi (Nord)

Forløbet er opbygget i to dele, hvor første del er en intro til LEGO Spike, mens anden del er Robot Sumo.

Beskrivelse

Sådan gør du:
Del eleverne op i grupper af 2-3 elever. Grupperne fungere bedst, hvis der kun er 2 i hver.
Sørg for at der er en computer og et LEGO spike sæt til hver gruppe.

1. del: Intro til LEGO Spike (materiale hentes på siden for forløbet, som du finder nederst på denne side)
I Spike app’en under start, er der tre “Sådan kommer du i gang” øvelser. Vis eleverne, hvordan man kommer ind i app’en, og hvor de finder “Sådan kommer du i gang” øvelserne.
Lad herefter arbejde selv, da øvelserne er designet til, at eleverne lærer Spike robotten og programmeringsværktøjet at kende uden yderlig intro fra underviseren.

Øvelse 1 og 2 kører eleverne lige efter hinanden. Som undervisere skal man forsøge at få eleverne til at være færdig med øvelse 2 nogenlunde samtidig, så man samlet kan starte på øvelse 3, da denne afsluttes med en konkurrence.

Før øvelse 3 gennemgår man slide 4, om hvordan programmet lægges ned på Spike robotten, sådan den kan køre uden, at der sidder en ledning deri.

Konkurrence:
Afmærk ca. 2. meter med to striber malertape.
Lav en konkurrence, hvor eleverne sætter deres græshoppe ved den ene stribe. Vinderen er den robot, som kommer tættest på at hoppe ned over den anden stribe.
Giv efterfølgende ca. 15 min. til ombygningen af græshoppen. Der må ikke bruges hjul eller lignende!
Kør ny konkurrence med de modificerede græshopper.
Den bedste græshoppe fås ved at lade robotten hoppe med bagbenene samt at bygge en hale.

2. del: Robot Sumo (materiale hentes på siden for forløbet, som du finder nederst på denne side)
Robot Sumo regelsæt (se forløbet “2 af 2: Robot Sumo” nedenfor)

Start med at bygge grundrobotten
Byggevejledning (se forløbet “2 af 2: Robot Sumo” nedenfor)

Gennemgå programmeringsblokkene for motorerne, herefter forklares loops (for evigt) og if-sætninger (hvis). (slide 8 og 9)
Første opgave eleverne skal have er at de skal programmer robotten til at blive på sumobanen.

Start med at vise eleverne næste slide 11 i 5-10 min. Her er alle de blokken, der skal bruges, de skal bare stables rigtigt.
Når tiden er gået, går du videre til næste slide, hvor den rigtige løsning er. Programmet forklares i filmen “Programmering af Sumo Robot” (se forløbet “2 af 2: Robot Sumo” nedenfor).

Der mangler dog at blive indsat en blok, når robotten rammer den hvide ring, der får robotten til at dreje rundt.

Når en elevgruppe har en robot, som stadig er på banen når den har ramt den hvide kant 3 gange, er deres robot godkendt. Og de må begynde at bygge våben.
Gør dem opmærksom på, at de IKKE må begynde på deres våben før robotten er godkendt.
OBS: alt programmering af våben SKAL ligge under en ny ”når programmet starter”, som allerede er vist på slide 12.

Når der er ca. 45-60 min tilbage, udløber tiden til at bygge våben og eleverne skal være klart til at kæmpe. Lav en turnering, hvor alle kommer til at kæmpe mod hinanden. Hvis der er mere end 6 grupper, så del dem op i 2 puljer, hvor vinderne tager en finalerunde.

Arbejdsformer:
Forløbet er bygget sådan op, at eleverne overvejende kan arbejde selvstændigt, så dem der er dygtige ikke skal vente, og dem der har svært ved det har mulighed for at få hjælp fra lærerne.

Materialer:
LEGO Spike-sæt
Sumo-bane

Forløbet er udviklet af CFU Nordjylland, Techbotteriet

Læringsmål

  • Intro til LEGO Spike - ca. 2 lektioner: Eleverne skal lære de forskellige motorer og sensorer at kende. Eleverne skal få en fortrolighed med programmeringsværktøjet.
  • Robot Sumo - ca. 3-4 lektioner: Eleverne skal lære at arbejde med loops (for evigt), if-sætninger (hvis) og sekvenser (programmeringsstabler). Eleverne skal gennem en iterativ engineering proces forbedre deres design af en robot.

Download materialer

Du skal være logget ind for at kunne downloade forløb.