Kom til Summer Hackathon på Mercantec i Viborg

Dato / Tid

27. juni 2022 - 1. juli 2022

Kl. 8:00 - 15:00

Sted

Mercantec
H.C. Andersens Vej 9
8800 Viborg

I uge 26 inviterer Videnscenter for Automation og Robotteknologi og Mercantec til summer camp med tre superinteressante og relevante spor.

Du kan enten vælge at bruge ugen på netværksbootcamp eller dykke ned i sporet hack the box eller få en dybdegående intro til machine learning. Det er op til dig.

Nedenfor kan du læse mere om de tre spor.

Ugen er oprettet som studierettet påbygning, så der er tilskud til praktikvirksomheden.

Kom og være med i en spændende uge, hvor vi kommer til at lege med forskellige netværksprodukter, bl.a. Access Point, switch, router og firewalls.

Der vil være udstyr, så du/I kan prøve at rode i udstyr fra Fortinet, HP, Aruba og Cisco.

Alle kan deltage! Lige meget om du er på GF2 eller datatekniker på H5, så vil der være noget for dig.

Vi kommer til at lave subnetting, vlans, routning, wifi, NGFW (next generation firewall) og alt derimellem.

Så hvis du har en lille netværksmand i maven, så kom og deltag i denne uge, hvor der skal hygges og nørdes igennem.

Der vil muligvis være besøg fra en af leverandørerne i løbet af ugen.

Alle interesserede er velkomne, uanset fagligt niveau, til hacker-sporet i hele uge 26 fra kl. 08:00 – 15:15 i lokalet Alan Turing i Datahouse på H.C. Andersens vej 9.

Der er et begrænset antal licenser og tilmeldinger bliver derfor efter først til mølle-princippet.

For førstegangsdeltagere vil der være løbende vejledning, så ALLE er velkomne!

Læs mere om Operation Dante her.

Lær din computer at spille computer og frigør studietid!

Machine Learning (ML) er alle steder i dag. Men hvordan anvender du det selv?
Du får lov til at programmere det helt fra bunden. Vi skal også have det sjovt, så du får udleveret et bilspil, hvor det gælder om at holde bilen på vejen.

Hvordan programmerer du bilen, så den kører selv og helst hurtigere end de andre? Det kan du ved at anvende en ML-teknik som kaldes Genetic Algorithm (GA).

Hvis din computer begynder at kede sig med bilspillet, findes der mange spil, som er gratis at downloade, og som vi kan lave en GA, der spiller selv.

I løbet af ugen lærer du at forstå, hvordan GA virker og kan også anvende det til andre ting i din virksomhed.

Skolen giver morgen- og middagsmad til alle tilmeldte. Drikkevarer, slik, chips osv. står dog for egen regning.

Tilmelding

Skynd dig at tilmelde dig, da der er begrænsede pladser. Find tilmeldingslinks til de enkelte spor nedenfor. Sidste frist for tilmelding er mandag d. 20/6.