Dato / Tid

7. september 2022 - 9. september 2022

Kl. 8:00 - 15:00

Sted

SOSU Nord
På Sporet 8A
9000 Aalborg

Fra onsdag d. 7. september til fredag d. 9. september samles over 200 SOSU- og Erhvervsskoleelever, når årets nKNOWation løber af stablen på SOSU Nord i Aalborg.

nKNOWation er et tværfaglige projekt/konkurrence, hvor 200 elever fra TECHCOLLEGE og SOSU Nord i løbet af tre dage skal samarbejde på tværs af uddannelser og institutioner om at udvikle nye idéer og produkter under temaet teknologi og trivsel.

I løbet af de tre dage har de cirka 200 elever haft oplæg om alt fra idégenering og iværksætteri til markedsføring og pitchteknikker.

Otte finalister udvælges, og de skal pitche deres idé på den store scene foran et dommerpanel, de andre elever.

nKNOWation er et samarbejde mellem TECHCOLLEGE, SOSU Nord, Videnscenter for Automation og Robotteknologi og Videnscenter for Velfærdsteknologi.

Innovation og samarbejde

Formålet med nKNOWation er at udvikle evnen til at tænke innovativt og samarbejde på tværs af uddannelser og institutioner. At sætte elever med teknisk baggrund sammen med elever med en social- og sundhedsmæssig baggrund danner et stærkt vidensfelt med grobund for gode ideer og værdifulde samarbejdskonstellationer.

Oplæggene skal tage udgangspunkt i virkeligheden, og de problemstillinger oplægspersonerne oplever i dagligdagen. Udgangspunktet skal være, at eleverne bliver inspireret til at reflektere over, hvordan de kan bidrage til at tænke løsninger der kan lette brugernes hverdag. Eleverne har metodefrihed i forhold til fremlæggelse af deres idé.