Vi kan endelig løfte sløret for, hvad vi har gået og brygget på i forbindelse med dette års DM i 3D-print.

I forbindelse med dette års DM i 3D-print igangsatte vi i slutningen af 2024 en ny designproces, da vi ønskede at give konceptet et lille designløft.

Og som det så ofte går med renoveringsprocesser, så greb det lille løft pludselig om sig, og i dag kan vi endelig løfte sløret for de nye designtiltag.

Vi har fået et flot, nyt logo samt en ny temafarve – og vi har endda fået udviklet en DM i 3D-print-hjemmeside.

Måske tænker du, “hvorfor lige lilla?!”, og det kan vi egentlig godt forstå. For hvad har lilla egentlig at gøre med 3D-print og ny teknologi? Det giver faktisk bedre mening end man lige skulle tro.

Farven lilla er forbundet med fremtiden, fantasi og drømme, og hvad kunne passe bedre på vores konkurrence end de tre ord?

En konkurrence, som netop handler om at omfavne fremtidens teknologi, at bruge sin fantasi og kreativitet til at løse komplekse problemstillinger og drømmen om at skabe en konkurrence, som udfordrer, inspirerer og dygtiggør fremtidens erhvervsskoleelever.

Det er tanken, at farven kan skiftes ud fra år til år for at repræsentere forskellige temaer for årets konkurrence.

Vi er glade for resultat af vores “lille” renoveringsproces, og kan ikke vente med at se det komme ud af leve.

 

Troels Nepper

Har du spørgsmål?

Troels Nepper
Projektleder