Vi arbejder hele tiden på at gøre Videnscenterportalen bedre for dig som bruger, og derfor har vi brug for din hjælp.

I november lancerede vi et nyt design samt forbedret navigation og søgefunktion som en del af arbejdet om at give dig den bedst mulige brugeroplevelse, når du besøger Videnscenterportalen.

Hvis du ikke har været meget rundt på portalen de seneste måneder, anbefaler vi dig at tage et kig rundt og få afprøvet de nye funktioner.

 

Vi vil rigtig gerne få et indblik i, hvem vores brugere er, hvad jeres holdning er til Videnscenterportalen og ikke mindst hvordan I bruger portalen, og derfor håber vi at du vil bruge nogle minutter på at svare på vores spørgeskema – vi har også sendt mails ud til jer med linket til undersøgelsen.

Spørgeskemaet er udarbejdet i samarbejde med TipTorn – Analyse & Medierådgivning og tager ca. 4-5 minutter at besvare.

Besvarelser af spørgeskemaet er naturligvis anonyme, men hvis du ønsker at deltage i lodtrækningen om 2 x 1 gavekort til biograftur for 1 til en værdi af 179 kr. stykket, skal du indtaste dit navn og din mailadresse – kontaktinformationen slettes, når de to heldige vindere er fundet.

 

Du kan også deltage i vores fokusgruppe for undervisere, hvor du sammen med underviserkollegaer skal dele din oplevelse af portalen i to timer, hvor du får fuld forplejning og en gave med hjem som tak for din hjælp.