Robotteknologi giver undervisningen en ny dimension
Lektor Lykke Brogaard Bertel er en del af Videnscenter for Automation og Robotteknologis advisory board og forsker og underviser i hvilke muligheder, som nye teknologier rummer i forhold til undervisning og læring.
Lektor ved Aalborg Universitet, Lykke Brogaard Bertel (tv.), taler om ny teknologi og uddannelse med videnscenterchef Christoffer Boserup Skov i videnscentrets nye podcast.
Hvad sker der, når man bruger robotter i undervisningen? Hvordan reagerer eleverne? Og hvad sker der med læringen, når ny teknologi og virkelighedens problemer bringes ind i undervisningen? Det er nogle af de spørgsmål, der optager lektor ved Aalborg Universitets UNESCO-center for problembaseret læring, Lykke Brogaard Bertel, som forsker i, hvordan nye teknologier inviterer til læring.
”Mit forskningsområde er at se på, hvordan nye teknologier som fx XR, robotteknologi og kunstig intelligens påvirker vores uddannelser, hvad kræver det af vores uddannelser i forhold til at klæde vores studerende på til den virkelighed, som de kommer ud til på den anden side, og hvordan de nye teknologier giver mulighed for at lære på nye måder.”
For Lykke Brogaard Bertel er det tydeligt, at der sker noget særligt, når fx robotter introduceres i en undervisningssituation.
”Børn er generelt meget interesserede i robotter, og så sker der nogle gange det, at undervisningen ikke bare fanger børnene på en anden måde, men også fanger elever, der ellers ikke har haft lige så gode muligheder for at deltage,” siger hun.
Udfordrer teknologien
Lykke Brogaard Bertel har flere gange oplevet, hvordan det kan have en gavnlig effekt på inklusionen i en klasse, når robotter er en del af undervisningen, og hvordan læring kan opstå på nye og uforudsete måder, når børn og unge får lov til at eksperimentere med ny teknologi.
”Jeg var engang med i en 2. klasse, hvor de skulle programmere en lille robot til at køre på en bestemt måde med nogle puslespilsbrikker. Jeg opdagede, at en af eleverne ikke rigtig deltog i den fælles opgave, men i stedet byggede en form for labyrint med brikkerne. Da jeg spurgte eleven, hvad det var, han byggede, forklarede han, at han prøvede at ”forvirre” robotten med en labyrint, der ikke kunne gennemføres. Faktisk kan man sige, at han var i gang med at ”hacke” robotten og udfordre teknologien. Senere byggede han helt selv en rekursiv funktion, det vil sige, at den kalder sig selv, så robotten kunne køre for evigt,” fortæller Lykke Brogaard Bertel.
Fremtidens kompetencer
Det vigtige for Lykke Brogaard Bertel er ikke, at børn og unge lærer at betjene bestemte teknologier, men i højere grad, at de får glæde ved at lære med nye teknologier, lærer at arbejde med komplekse problemer og opnå en høj grad af teknologiforståelse.
”De teknologier, som vi introducerer for børn og unge i skolen og i uddannelsessystemet, vil i mange tilfælde være forældede, når de engang kommer ud på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at undervisningen nu og i fremtiden har fokus på, hvordan børn og unge ”lærer at lære” og ikke mindst, at de bevarer lysten til at lære noget nyt,” siger hun.
