TECHCOLLEGE har udviklet en ny drejebog for brobygning-forløb med fokus på konstruktion, produktion og biler, hvor eleverne bliver inspireret til tage en erhvervsfaglig uddannelse. Som faglærer kan du downloade hele drejebogen inklusiv opgaver og konkurrencer her.

Brobygningsforløbet omfatter uddannelserne klejnsmed, industriteknikker, teknisk design, lastvognsmekaniker, personvognsmekaniker og flyteknikker, og forløbet giver eleverne indsigt i de pågældende ungdomsuddannelsers indhold, de muligheder som uddannelserne åbner op for og de  krav, der stilles i forbindelsen med at tage en erhvervsuddannelsen.

Formålet med det særligt tilrettelagte introduktionsforløb er at give mulighed for at afklare uddannelses- og erhvervsvalg, lette overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og give deltagerne et mere sikkert grundlag for deres uddannelsesvalg.

I brobygningsforløbet skal eleverne arbejde i teams med små sjove opgaver, og der er konkurrencer undervejs. Eksempler på en opgave kunne være hjulskift på tid, små el-opgaver, fremstilling af mindre metalprojekter, afprøve en svejsesimulator og programmere en robot.