Et nyt hands-on-kursus i cobots så dagens lys på vores partnerskole Mercantec i sidste uge. I samarbejde med Technicon og Universal Robots fik en række virksomheder ny viden med hjem i rygsækken.

Cobots. Eller såkaldte samarbejdende robotter er for alvor begyndt at rykke ind i de danske virksomheder. Formålene med dem kan være forskelligartede, men for mange kan de bidrage til mere fleksibilitet i en produktion eller på et lager.

Det samarbejdende robotter var omdrejningspunktet for sidste uges hands-on-kursus på Mercantec, som i samarbejde med Technicon og Universal Robots ville give produktionsvirksomheder mere viden om cobots og mulighederne med robotter.

På LinkedIn skriver Technicon selv følgende om kurset:

Flere og flere mindre og mellemstore virksomheder fokuserer på gevinsterne ved kompakte og alsidige cobots som et alternativ eller supplement til industrirobotter.
I samarbejde med Viborg Kommunes største uddannelsesinstitution, Mercantec – Karrierecenter Midt og Universal Robots A/S stod Technicon i den forgangne uge bag et praktisk hands-on dagskursus, der fandt sted hos Mercantec.

Målgruppen var produktionsvirksomheder, der enten overvejer at komme i gang med cobots eller gerne vil lære mere om de mange udvidelses- og anvendelsesmuligheder, som især Universal-Robots fleksible løsninger rummer.

En af deltagerne var Technical Manager Torben Nybo fra virksomheden VIKINGGENETICS, som fik udbytte af dagen:
“Da vi fik lov til at prøve at programmere UR cobotten, var min oplevelse, at det vil komme til at falde let for vores medarbejdere. Alt i alt en god dag, og vi arbejder videre med at få automatiseret nogle processer.”

I begyndelsen af 2021 vil vi helt sikkert gentage initiativet.

Line Vinterberg

Vil du vide mere? Eller kunne du tænke dig et lignende kursus?

Line Vinterberg
Viden- og projektchef