Hands-on Live besøger smede og industriteknikere hos TECHCOLLEGE

Elever fra smede- og industriteknikeruddannelserne på TECHCOLLEGE fik torsdag fornemt besøg af Hands-on Live, hvor elever på relativt kort tid skulle gennemføre tekniske opgaver for at vise fagene frem til andre nysgerrige unge. Se hvordan det gik i videoen nedenfor.

Det skal gøres mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse i industrien. Det har Hands-on, som DI, Teknisk Landsforbund, Dansk Metal, 3F og HK står bag, gjort til sin mission. Med et nyt koncept tager de ud og besøger landets erhvervsskoler, hvor elever inden for industrien skal gennemføre udfordringer for at vise deres fag frem. Det hele bliver streamet live på YouTube og Twitch.

På bare tre minutter skulle elever fra henholdsvis smede- og industriteknikeruddannelserne på TECHCOLLEGE gennemføre tekniske opgaver, da Hands-on Live torsdag lagde vejen forbi. Du kan se, hvordan det gik i videoen ovenfor.

Har videoen vækket din lyst til at arbejde mere med robotter i smedefaget, så tjek vores projekter ud inden for CoWelding og robotsvejsning lige her.

Skriv en kommentar