Inspiration for industriteknikere
På studietur hos DMG MORI i Tyskland
Faglærerne True Tylak Nørrevang og Peter Mikkelsen fra TECHCOLLEGE er taget på studietur til Bielefeld hos DMG MORI Academy, som er førende specialister inden for CNC-bearbejdning. Her suger de ny viden og inspiration til sig, for yderligere at styrke undervisningen af de kommende industriteknikere på erhvervsuddannelserne.
Videnscenteret for Automation og Robotteknologi (Nord) er stolte af samarbejdet med DMG MORI, der er med til at sikre, at vores elever uddannes til at håndtere den teknologiske omstilling og matcher de kompetencer, som efterspørges på fremtidens digitale arbejdsmarked.
Har du lyst til at vide mere om hvad du kan få ud af et samarbejde med Videnscenteret, glæder vi os meget til at høre fra dig.