Første Studio System+ hos kunde i Danmark

Protech har installeret den første Desktop Metal Studio System+ hos EUC Nordvest i Thisted, Danmark. Med dette supplement til deres maskinpark tilbyder EUC Nordvest sine elever de bedste forudsætninger og muligheder for at teste forskellige fremstillingsmetoder.

EUC Nordvest indgår i en stor uddannelsesinstitution, som tilbyder gymnasiale uddannelser, ungdoms- og voksenuddannelse i det nordvestlige Jylland. Bare på EUC Nordvest er tilknyttet 2000 elever, 300 medarbejdere og undervisningsafdelinger på flere lokationer, der i blandt Thisted, som for nyligt har tilføjet en Desktop Metal Studio System+ fra Protech til deres maskinpark.

En metalprinter har længe været på vores ønskeseddel, siger Bente Homann, specialkonsulent og afdelingsleder hos EUC Nordvest. I forbindelse med, at EUC Nordvest blev partner i det nationale Videncenter for Automation & Robotteknologi (Nord) blev det økonomisk muligt for os at investere.

Eleverne får testet forskellige fremstillingsmetoder

Maskinparken hos EUC Nordvest består blandt andet af drejebænk, fræser og 3D-printere fra Stratasys og MakerBot. Alt sammen for, at eleverne skal få de bedste forudsætninger og muligheden for at teste forskellige fremstillingsmetoder. Med 3D-printere, så kaldt additiv fremstilling, får eleverne viden om de nyeste teknologier og at man ikke længere behøver at dreje og fræse for at skabet en fysisk genstand. Med investeringen i Desktop Metal Studio System+ kan eleverne nu også printe emner i metal.

Det er vigtigt, at vores elever får viden om de nyeste teknologier og ikke mindst, at de lærer at bruge dem i det daglige arbejde og forstå indførelse af teknologierne i virksomheden, siger Bente.

Metalproduktion uden pulver

For EUC Nordvest er det vigtigt at skabe et trygt og sikkert arbejdsmiljø for sine elever. Desktop Metal Studio System+ skaber emner med den selvudviklede teknologi BMD (Bound Metal Deposition). Det betyder, at 3D-printeren loades med materialestave, som derefter smeltes ned og ekstruderes lag for lag.
Materialestavene består af metalpulver, som er sammensat af voks og polymerbindemiddel. Takket være denne teknologi slipper EUC Nordvest for hele processen med pulverhåndtering.

Vi valgte Desktop Metal på grund af den simple teknologi, som 3D-printer anvender og at metalpulveret kommer i stave, så vi undgår farlige situationer med løst pulver i vores lokaler, fortæller Bente.

Protech bygger på lange kunderelationer

EUC Nordvest og Protech har en kunderelation, som strækker sig tilbage til 2014, hvor EUC Nordvest investerede i deres første 3D-printer fra Protech. Og flere 3D-printere er det blevet til igennem årene. Den store metalsatsning, som Protech påbegyndte, har medført muligheden for at opfylde flere behov indenfor additiv fremstilling.

At EUC Nordvest var en af de første til at investere i en løsning til metalproduktion føles ekstra rart med tanke på den relation, som vi har opbygget igennem årene, siger Thomas Tønnesen, Country Manager hos Protech Danmark ApS. Vi er ekstremt stolte over at blive betroet med at levere en løsning til EUC Nordvest og at de er med os på rejsen indenfor additiv fremstilling. At der nu satses på metal viser, at vores kunder er med på den udvikling, som vi forudser på det nordiske marked, afslutter Thomas.

Kilde: Protech.dk

Skriv en kommentar