Train-the-Trainer - Industriel 3D-print

’Train-the-Trainer – Industriel 3D-print’ (TtT), er et nyt kursus der er målrettet undervisere og undervisningsplanlæggere på forskellige ungdoms-, voksen og efteruddannelser, som ønsker at Industriel 3D-print skal indgå i undervisningen.

Kurset giver dig en unik sammensætning af undervisning, praktiske øvelser, opgaver og eksterne besøg til virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der allerede beskæftiger sig med Industriel 3D-print. På den måde bliver du introduceret alle aspekter af produktion med Industriel 3D-print – fra design, produktionsforberedelse og print til efterbearbejdning og kvalitetskontrol.

I maj måned i år afholdt Teknologisk Institut for kurset første gang – og tilbagemeldingerne fra deltagerne viser, at kurset var en stor succes! Der var topkarakterer fra alle 13 deltagere, som fremhæver alt fra sammensætningen af programmet og undervisernes dybe faglige viden til kvaliteten af Teknologisk Instituts kantine.

– Jeg har fået øjnene op for nogle processer, nogle muligheder og nogle ting, der har været omkring 3D-print – men lige så meget omkring alt det, der er udenom. Og så er det fedt, at der har været så mange fagnørder på undervejs, lyder det fra Peter Hørning fra Maskinmesterskolen i København.

– Jeg synes, det har været rigtig spændende at være på det her kursus. Jeg har fået et meget større indblik i, hvad 3D-print overhovedet er – især metalprint. Jeg vidste slet ikke, hvad mulighederne var, og jeg vidste heller ikke, at der var så meget mere i det end bare print. Der er faktisk også rigtig mange andre processer, som er vigtige, for at man får nogle brugbare emner ud til sidst. Noget af det, der var allermest spændende var også at være ude se nogle andre virksomheder og uddannelsesinstitutioner, hvor de bruger 3D-print i praksis, fortæller Jannie D. Madsen fra Professionshøjskolen UCN.

Samtlige deltagere fremhævede desuden, at de vil anbefale såvel kurset som Teknologisk Institut til andre. Det er vi naturligvis både glade og stolte over, og derfor glæder vi os til at gentage successen til efteråret – og vi håber, at I vil være med.

Næste kursus er i efteråret 2019

Kurset er støttet af AM-Line 4.0-projektet, og prisen kan derfor nede på et meget attraktivt niveau. Vi afholder kurset igen til efteråret, hvor de seks undervisningsdage ligger i perioden fra den 25. september til den 11. oktober. Vi har plads til 15 deltagere, og pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet – så det er bare med at tilmelde dig!

Du tilmelder dig her, hvor du også kan læse mere om kurset.