Én opgave, én maskine

I maskinbranchen er der en stigende efterspørgsel på medarbejdere, der er uddannet i håndtering af MTM-maskiner (Multi-Task Machining) samt konceptet done-in-one. Derfor har Videncenteret for Automation & Robotteknologi investeret i den nye DMG CTX 800 Beta fra DMG Mori til TECHCOLLEGE i Aalborg.

Videncenteret for Automation & Robotteknologi vil etablere et MTM-bearbejdningscenter hos TECHCOLLEGE i Aalborg, der skal bruges til både industriteknikeruddannelsen og efteruddannelse af ansatte i interesserede virksomheder. Til MTM-bearbejdningscentret er nu tilkøbt multimaskinen DMG CTX 800 Beta, som ankom i uge 17 2019.

Tre faglærer fra Maskinafdelingen på TECHCOLLEGE i Aalborg var i uge 14 2019 på kurset ’Train the Trainer’ hos DMG-Mori i Tyskland for at blive klædt godt på til brugen og undervisning i den nye maskine. De tre faglærer er nu specialiseret i maskinens styresystemer, som er specielle for netop denne type af maskine. DMG CTX Beta bruger blandt andre styresystemet Celos, som sammen med det nyeste styringssystem fra Siemens, er klar til fremtiden – og ikke mindst Industri 4.0.

DMG CTX 800 Beta kan blandt andet bearbejde og fremstille færdige komponenter via færre opstillinger og operationer – og i én enkelt arbejdsgang. Maskinen er udstyret med et svingbart hovede og sub spidel samt fræsespindel med 12000 omdrejninger. Dertil er der købt optioner, så maskinen på sigt kan udstyres med en robotenhed fra DMG, der hedder robo2go, som er en fuld integrerbar enhed i maskinens styresystem. Derudover er der tilkøbt en Haimer optisk værktøjscelle, der med maskinen har et interface, som trådløst kan udveksle data. Ligeledes findes et interface til en målemaskine, der gør, at enheden selv kan kontrollere og tilrette data mellem de forskellige celler.

Med DMG CTX 800 Beta kan TECHCOLLEGE i Aalborg tilbyde et bredere udvalg af kurser, som matcher den stigende efterspørgsel i industrien. Kurserne vil ruste deltagerne med ny, bedre og relevant undervisning i MTM-maskiner samt done-in-one konceptet, hvilket vil give dem en uddannelse og eftertragtet viden til brug i fremtidens industri 4.0.

Skriv en kommentar