Danmark har fået to nye videnscentre, hvor SMV’er og tekniske skoler kan teste og eksperimentere med automation og robotteknologi. Nu leder man efter nye måder at simulere produktionsmiljøer, så teknologien kan nå endnu bredere ud.

Robotterne kommer. Det er ikke et spørgsmål. Spørgsmålet er, hvor godt forberedte vi er. Sådan siger Christian Haslam, der er leder af det nye Videnscenter for Automation og Robotteknologi (Nord), der åbnede i Aalborg umiddelbart efter nytår.

Sammen med en række af landets videncentre inden for flere brancher er Christian Haslam på jagt efter platforme, der kan bruges til enkelt at simulere produktionsmiljøer. Til rbot.dk fortæller Christian Haslam, at videnscentrenes forpligtelse til at udvikle og udbrede undervisningsmateriale til brug for erhvervsskoler støder på flere store forhindringer, når det kommer til nyudviklede produktionsværktøjer. Den største af disse er, hvad Christian Haslam kalder en meget langsom eksperimenteringscyklus”.

– Når man arbejder med tungt maskineri, så tager det lang tid at gå fra en ny idé til at afprøve den i praksis og evaluere og prøve igen. Det er bøvlet, tungt og dyrt. Så derfor er vi meget interesseret i at kunne det virtuelt, siger Christian Haslam.

Videncentrene, hvoraf der er to i Danmark med fokus på automation og robotteknologi (det andet ligger i Odense), skal fungere som et bindeled mellem erhvervsliv og erhvervsskoler.

Centrene arbejder på et foreløbigt mandat fra Undervisningsministeriet og udfylder en plads, som universiteter og professionshøjskoler ikke optager, nemlig rollen som både kursusudbydere og kompetence-opsamlere for de nyeste teknologier målrettet især SMV’er. Det er her, at håndværksmestre kan få opdateret deres viden, og her nye lærlinge har fået erfaring med den seneste udvikling inden for deres kommende fag.

Løsningen er virtuelle test

Robotter er ikke billige, og der findes mange forskellige industrielle robotter i verden. Derfor kan man ikke give mange studerende på mange forskellige skoler flere steder i landet adgang til fysisk udstyr. Her kan virtuel simulering, også kaldet modellering, være en fordel, og Christian Haslam forestiller sig, at man inden for få år vil kunne nå op på 80-90 procent af indlæringen, før eleven er i fysisk kontakt med robotterne.

Yderligere en udfordring, som modellering kan løse, er problemet med sikkerheden. Tungt maskineri kræver viden og erfaring at betjene. Det vil i en uddannelsesmæssig sammenhæng sige, at nogle elever har brug for mange timer sammen med en instruktør, før det er forsvarligt at lade dem være alene med maskinen. Det koster penge og skaber ventetider. Det kan man langt hen ad vejen spare ved hjælp af modellering.

En del af håndværkerens virkelighed

Teknologien skal ud på arbejdspladserne for at virke. Christian Haslam påpeger over for rbot.dk, at det ikke er nok at udvikle ny teknologi og undervise i det på universiteterne. Mange af de nye teknologier gavner først rigtigt samfundet, når de bliver implementeret generelt som en almindelig del af hverdagen hos håndværkere og små virksomheder.

Her henviser han til undersøgelser, der dokumenterer, at der kan gå op til 10 år, før nye teknikker går fra at være tilgængelige på markedet, og til de bliver almindeligt anvendt. Det kan videncentrene bidrage til at gøre bedre. Det er især vigtigt for de tekniske fag, hvor mange af elevernes fremtidige arbejdspladser er direkte påvirket af automatisering.

– Spørgsmålet er jo ikke, om robotterne kommer. For det gør de. Spørgsmålet er hvor godt forberedte vi er på det. Det er jo nu, at vi skal sikre os, at robotterne tager de jobs, vi ikke gider at have. En taglægger er jo ikke taglægger, fordi han synes det er skønt at slæbe rundt på tunge tagsten hele dagen. Han er jo interesseret i håndværket. Hvis han kan betjene en robot, så kan han koncentrere sig om det håndværksmæssige og det kreative, så kan robotten tage sliddet. Men det kræver jo, at han kan betjene sådan en maskine. Omvendt, hvis vi ikke er forberedte, så mister vi vores jobs, fortæller Christian Haslam.

Kilde: rbot.dk