Deltag i fokusgruppe om Videnscenterportalen

Hos Videnscenterportalen vil vi gerne have et større indblik i, hvordan portalen bruges af undervisere – og derfor har vi brug for din hjælp og deltagelse i vores fokusgruppe.

Fokusgruppeinterviewet er blevet rykket til august – mere information om dato og sted følger.

I august afholder Videnscenterportalen et fokusgruppeinterview med undervisere, som foretages af TipTorn – Analyse & Medierådgivning. Interviewet tager ca. halvanden time, hvor du i selskab med andre undervisere interviewes om, hvordan I bruger og hvordan I vurderer Videnscenterportalen.

Gruppeinterviewet foregår på Tietgen KompetenceCenter i august, hvor der vil være to muligheder for at deltage:

  • Gruppe 1: kl. 10:00 – 11:30
  • Gruppe 2: kl. 12:00 – 13:30

Under interviewet vil du blive sørget godt for med sandwich, sodavand/vand og kaffe/te. Derudover vi vil gerne takke dig for din tid med en gave i form af et lækkert krus til den daglige kop kaffe og en Videnscenterportalen-glasbrik.

Under interviewet vil du sammen med underviserkollegaer diskutere jeres holdninger til Videnscenterportalen og give os et indblik i, hvordan du konkret bruger portalen. Kun andre undervisere og TipTorn – Analyse og Medierådgivning vil være tilstede til interviewet og dine svar bliver selvfølgelig anonymiseret, og bruges som en del af en overordnet vurdering af Videnscenterportalen. På den måde kan vi fremover sikre den bedst mulige brugervenlige portal, hvor I kan finde brugbare undervisningsforløb og arrangementer samt spændende nyheder.

Vil du deltage i gruppeinterviewet, skal du sende en mail til TipTorn – Analyse og Medierådgivning på jack@tiptorn.dk og notere i mailen, hvilket tidspunkt der passer dig bedst af de to ovenstående.

Dit navn og din mailadresse bruges kun i forbindelse med registrering til gruppeinterviewet, og vil herefter slettes.